Proteinpulver er et effektivt kosttilskud, hvis man dyrker sport og gerne vil opbygge muskelmasse hurtigt. Man kan indtage proteinpulver ved at blande det op med væske, lige efter træning f.eks. Det er dog vigtigt samtidig at have en sund og balanceret kost, når man tager kosttilskud.
Hvad er proteinpulver?
Proteinpulver er et kosttilskud, som mange tager især i forbindelse med styrketræning. Der findes forskellige typer. De har alle det til fælles, at de består af protein, fra en række forskellige kilder, i pulverform. Der findes et utal af mærker og smagsvarianter. Man opløser pulveret i væske, f.eks. vand eller mælk, når skal indtage det. Flere undersøgelse har vist, at man kan forøge muskelmassen ved at indtage proteinpulver. Naturligvis samtidig med træning og en sund og balanceret kost. De to mest anvendte typer er valle protein (whey protein) eller kasein proteinpulver.
Protein er et makroernæringsstof. Der findes to andre hovedtyper af ernæringsstoffer, nemlig fedt og kulhydrater. Det består af aminosyrer, som hænger sammen med en masse processer i kroppen, f.eks. opbyggelse af muskelmasse. Der er flere slags aminosyrer, men den vigtigste, når der skal opbygges muskelmasse, er essentielle aminosyrer. Proteinpulver er en af de bedste kilder til essentielle aminosyrer og kan derfor give gode resultater, hvis man samtidig sørger for at få al den næring, man ellers har behov for via kosten.
De to mest populære former for proteinpulver
De to mest anvendte typer er valle protein (whey protein) eller kasein proteinpulver. Førstnævnte er den mest populære, og den har alle de essentielle og forgrenede aminosyrer, der er brug for. Den er udvundet af valle, som er et bioprodukt der forekommer, når man laver ost. Den indeholder cystein, der hjælper ved restitution efter en hård træning. Når det kommer til at vælge mærke, kan det være en svær opgave, da der findes et utal af mærker både i udlandet og i Danmark. Og det bliver ikke nemmere, når man har valgt mærket for så kommer valget af smag. Der findes alt fra jordbær og chokolade til ostekage og ananas, når det kommer til proteinpulver.
Kaseinprotein indeholder glutamin og casomorphin. Det optages mere langsomt end valleprotein, og derfor anbefales det, at man indtager det lige inden sengetid. På den måde arbejder kroppen med optagelsen natten over, mens man samtidig restituerer. Det er altså ikke kaseinpulver, man skal vælge, hvis man vil have en hurtigt boost, men derimod får man en stabil strøm af næringsstoffer over en længere periode.
Der findes mange steder online, hvor man kan købe billigt proteinpulver. Ofte kan man finde gode tilbud, f.eks. få to for éns pris, osv. Reglen gælder, at jo større portioner man køber af proteinpulver ad gangen, desto billigere bliver det. Det kan altså godt betale sig at købe mange kilo på samme tid. Den eneste ulempe her er, hvis man køber mange kilo af et produkt, som man ikke kan lide konsistensen eller smagen af. Derfor bør man altid prøve med en mindre portion først for at sikre, at man synes om produktet.